Knogleskoerhed

Zonekilden

Byens Registreret Behandler. RAB

Knogleskørhed/ Osteoporose.

 

Knogleskørhed(Osteoporose)er i dag en af de største folkesygdomme.

 

Den rammer ca. hver 3 kvinde. Den rammer også mænd, unge, og børn.

 

Knogleskørhed er et kostbart og voksende problem i den vestlige verden, og der bliver investeret store summer i behandlingen, specielt med østrogen af kvinder i klimakteriet.

 

Østrogen indstiller kvindens krop til/på forplantning, herunder mælkeproduktion. Mælkeproduktionen kræver et ekstra kalklager. Når Østrogen forsvinder vedligeholdes kalklageret ikke længere.

 

Ca.1/3 del af alle kvinder vil efter menopausens ophør få symptomgivende Osteoporose, med mindre man griber ind og forebygger tidligt.

 

Knoglemassen.

 

Knoglerne er en levende materie. Det kan blandt andet ses hvis vi brækker en arm, et ben, eller andre knogler i kroppen. Det "gror" sammen igen. Det skyldes et rigtigt godt samspil cellerne imellem.

 

De celler som er knogledannende (ostoblaster)og knoglecellerne(osteocyter) danner selve knoglen, og er omgivet af kollagen og kalcium. Derud over er der en celle mere (osteoklaster), den har til opgave at nedbryde knoglecellerne, og efterlader derfor huller i knoglestrukturen, som osteoblasterne placerer sig i, og danner nye knogleceller.

 

De første 30 år af livet, er knogleopbygningen større end knoglenedbrydningen.

 

Der er 2 typer af Osteoporose.

 

Type 1-osteoporosen, siges at være fordi kalcium er helt ude af balance. Enten indtager man for lidt, eller det kan skyldes at kalciummet ikke optages optimalt. Det kan også skyldes at udskillelsen øges ukontrolleret. Det sidste skyldes ofte stress, og påvirker binyrernes hormonproduktion.

 

Type 2-osteoporose. Her er kaliumoptagelsen fin nok, men udskillelsen er mindsket, eller normalt, men vandre ud i kroppens blødere dele.

 

Symptomerne på det er, kuldeskær, kolde hænder og fødder, lavt blodtryk, træthed, og dårlige reflekser.

 

Forkalkning af lymfenoder, galdeblære og nyrebækken er også almindeligt.

 

Årsag til knogleskørhed/Osteoporose.

 

Slanke kvinder har størst risiko for at udvikle Osteoporose. Dette skyldes, at fedtvævet danner små mængder østrogen. Da den fedtvævsbaserede østrogenproduktion forsætter efter menopausen, forklarer det derfor også, at fede kvinde har mindre risiko for at få knogleskørhed.

 

Kvinder med højt stofskifte, rammes også når de kommer i klimakteriet. Symptomerne er høj kropstemperatur, hedeture, uro, overfølsomhed for høje lyde, muskelkrampe, indsovningsbesvær, og irritabilitet.

 

Et stort alkohol- eller kaffeforbrug, indtagelse af store doser binyrebarkhormon, eller kortisonpræparater (leddegigt, astma), rygning

 

Andre symptomer

Tendens til knoglebrud på lårbenshalsen, håndleddet, overarmsknoglen, rygsøjlen og ribben. Reduceret legemes højde, udvikling af krum ryg, som skyldes at ryghvirvlerne svækkes og trykkes sammen.

 

Kosten.

Neden for kan du se hvilke kost der giver, og hvilke kost der tager af knoglerne.

 

Knoglebyggestoffer. (Giver/ opretholder)

Alle grønne grøntsager, urtete, urter, persille, hvidløg, grønkål, broccoli, spinat, fiskefrikadeller, rejer på frost, tørret figner, gravet laks, peberrod.

 

Fødevare og andet der stjæler fra knoglerne:

Hvidt sukker, mel, gryn, salt, kaffe, cola, tobak, alkohol, kulsyre, binyrebarkhormon, kortison, dårlig tarmfunktion, uudnyttet ufordøjet mælk, og andre allergene fødemidler som, farvestoffer, og tilsætningsstoffer. Mavesyrende neutraliserende midler som Noacid pga. aluminium, aluminiumsgryder.

 

Cola og sodavand afkalker knoglerne

 

En ældre amerikansk undersøgelse, som er lavet på Harvard Medical School i Boston, viser, at unge, der drikker meget cola og sodavand, har stor risiko for at få knoglebrud.

 

Også risikoen for knogleskørhed senere i livet forøges.

 

Teenager piger, der drikker meget cola, femdobler deres risiko for knoglebrud, allerede mens de er unge.

 

Drikker man i stedet andre typer sodavand, så tredobles risikoen for et brækket kraveben, en arm eller andet. Forskellen på undersøgelsesresultaterne ved cola og andre sodavand er, at cola indeholder betydelige mere mængder fosfor.

 

Teenagere har i de senere år fordoblet eller tredoblet deres forbrug af sodavand og cola. Sukker og kulsyrer stjæler knoglemassen, og den unge/barnet kommer i underskud for kalk og D-vitaminer i en meget kritisk periode af deres liv.

 

(Gælder også for voksne).

 

Børneortopæd Ivan Hvid fra Århus Kommunehospital finder udviklingen bekymrende. "Vi har ikke lignende undersøgelser i Danmark, og jeg kan ikke ud fra mit daglige arbejde konstatere problemets omfang. Men det er en kendt sag, at mangel på kalk og D-vitamin især i ungdomsårene har afgørende betydning for eventuel udvikling af knogleskørhed senere i livet", siger han til NetDoktor. (Netdoktor.dk 20/6 2000).

 

Mælk og knogleskørhed

 

En af mejeriindustriens hellige køer er, at mælk forebygger knogleskørhed og styrker knoglerne. En undersøgelse af 77.761 voksne kvinder, der strakte sig over 12 år viste, at der ikke var bevis for, at højere indtagelse af mælk og mejeriprodukter reducerede forekomsten af knoglebrud. (Health Science juni 99).

 

Det er også bemærkelsesværdigt, at de lande og befolkningsgrupper, som indtager den største mængde mejeriprodukter, er de samme lande, som har en høj forekomst af knogleskørhed.

 

I USA lider 15-20 millioner mennesker af knogleskørhed, og 15000 amerikanere dør af hoftebrud hvert år. Amerikanerne indtager flere mejeriprodukter end nogen anden befolkning. Også lande som Sverige, Finland, England og Danmark har både en høj mælkeindtagelse og en høj forekomst af knogleskørhed.

 

Omvendt ser det ud til at forekomsten af knogleskørhed er lavest i de lande, hvor der indtages færrest mejeriprodukter (Asien og de afrikanske lande).

 

Det kan være en tilfældighed, og der kan være andre faktorer der spiller ind (som f.eks. mængden af animalske fødevarer i forhold til vegetabilske fødevarer), men det er trods alt et vidnesbyrd om at "mere mælk" ikke er løsningen på knogleskørhed.

 

Disse to afsnit ovenfor er fundet på denne side www.nomedica.dk

 

l Forsiden l

 

Zonekilden. CVR. 31191742 l Mobilpay 83836 l Nordea Reg. 2414- kontonr. 6274400933